Støt vores sponsorer og samarbejdspartnere - De støtter os!

Som enhver anden forening, er det en stor hjælp for Lambda at have sponsorer og modtage donationer. Donationer er som regel pengebeløb men vi har også sponsorer og samarbejdspartnere der hjælper os ved at lade en procentdel af et varesalg gå til os eller ved at sponsorere varer til vores aktiviteter. 

Brug OK appen når du tanker eller lader og støt Lambda direkte

Vi har også en sponsoraftale med OK, hvor vi får et beløb pr liter brændstof man tanker eller pr KWh man lader sin bil. Det er ganske gratis for dig at støøtte Lambda via OK, du skal bare bruge OK appen når du tanker og så skal du i appen indstille at du gerne vil støtte Lambda som forening.  

Kunne din virksomhed tænke sig at støtte Lambda? 

Så kontakt vores forperson på lambda@lambda.dk

Odense Pride logo: En regnbuefarvet paraply med teksten "Odense Pride"

Odense Pride

Lambda samarbejder tæt med Odense Pride – både omkring selve Odense Pride den tredje lørdag i maj, og politisk for at fremme LGBTQ+ interesser i Odense og resten af regionen. Til Odense Pride driver Lambda baren og er vært for den officielle efterfest. I det daglige har Odense Pride desuden til huse i Lambdas lokaler.

Nattens Dronning

Lambda har et langvarigt samarbejde med Nattens Dronning – Nordens ældste dragkonkurrence. Lambda har bl.a. mange gange været vært for den officielle efterfest. Nattens Dronning er desuden vores partner når vi i januar holder den årlige “Nattens Conny” dragkonkurrence og -fest på Frølageret. Nattens Dronning har flere gange doneret en del af overskuddet fra årets konkurrence til Lambdas arbejde.

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

Lambda lægger lokaler til FSTBs netværksaktiviteter i Odense. Desuden er FSTB en tæt politisk samarbejdspartner, særligt ifm. udviklingen af Odense Kommunes LGBTQ+ politik.

LGBT+ Danmark

Lambda arbejder sammen med LGBT+ Danmark om at skaber aktiviteter og i kampen for bedre LGBTQ+ rettigheder i hele landet. En stor del af vores samarbejde består i at Lambda huser LGBT+ Danmarks aktiviteter i Odense, herunde tilbuddet AURA for unge under 18. Desuden deltager Lambda løbende i møder, konferencer og andre aktiviteter med LGBT+ Danmark for at fremme LGBTQ+ dagsordenen.

Foreningen for Aseksuelle i Danmark

Lambda lægger lokaler til FADs aktiviteter i Odense og samarbejder desuden om at synliggøre aseksualitet både internt i LGBTQ+ miljøet og eksternt - en del af vores miljø, der ofte bliver overset.

Odense Kommune

Lambda har et bredt samarbejde med Odense Kommune, som bl.a. indebærer arbejdet med den kommunale LGBTQ+ politik og handleplan, for at skabe bedre forhold for kommunens LGBTQ+ borgere. Som en del af en politisk aftale modtager Lambda desuden huslejetilskud fra Odense Kommune, for at hjælpe til at vores lokaler kan være en ramme for hele byens LGBTQ+ miljø.

Kulturmaskinen

Kulturmaskinen er et samlingspunkt for Odenses kulturliv – og det gælder også LGBTQ+ miljøet. Lokalerne “Frølageret” på Kulturmaskinen er hjemsted for Lambdas store fester, som bliver holdt hver anden måned. Vi samarbejder desuden løbende med Kulturmaskinen for at fremme LGBTQ+ kunstnere og anden kultur.

Tinderbox

Lambda stiller med mere end 100 frivillige til Tinderbox festivalen i Odense. Lambda driver baren under pariserhjulet, “Rainbow Bar”, og baren i festivalens frivilligområde.

Mortens Chokolade

Mortens Chokolade støtter en lang række af Lambdas sociale aktiviteter. Det indebærer bl.a. lækker chokolade når vi holder juleaften, præmier til konkurrencer osv.

Buens Bogcafé

En gang imellem slår Lambda dørene op for pop-up boghandel i vores lokaler, i samarbejde med Byens Bogcafé. Buens Bogcafé er Danmarks eneste LGBTQ+ boghandel.

Albani

Royal Unibrew er Lambdas primære leverandør af øl, cider og sodavand til vores bar og andre aktiviteter. Desuden modtager vi hvert år et aktivitetstilskud fra Albani, og de donerer drikkevarer til vores frivillige – alt sammen for at støtte op om Lambdas arbejde for LGBTQ+ miljøet.

Bryggeriet Refsvindinge

Lambda samarbejder med Bryggeriet Refsvindinge og Odense Pride om Regnbuebajeren – en øl i mangfoldighedens tegn. Lambda har designet øllens etiket og har været med til at tilsmage opskriften. Regnbuebajeren kan købes på Lambda, på bryggeriet og i detailhandlen.

Kvickly Skibhusvej

Lambda har en indkøbsaftale med Kvickly Skibhusvej, som gør det muligt for os at købe ind til baren, fester og andre aktiviteter til foreningsvenlige priser. Desuden var Kvickly Skibhusvej den første detail-butik, der havde Regnbuebajeren som en del af deres sortiment.

Homoware

Lambda holder en gang imellem arrangementer i samarbejde med Homoware med fokus på oplysning om sex, samtykke og kink-miljøet. Homoware sponsorerer desuden af og til regnbueflag, festdekorationer og andre ting til Lambdas aktiviteter.

OBS: Hjemmeside har indhold der ikke er passende for børn

OK

Vi har en sponsoraftale med OK. Hvis du har et OK-kort, kan du vælge at støtte Lambda for hver liter Benzin du tanker eller Kwh du lader. Du vælger at støtte Lambda i OK-appen og det er ganske gratis for dig.